Minimums ordrestørrelse ved levering af træ
For at kunne fortsætte med at tilbyde stabile og konkurrencedygtige priser på vores træprodukter indfører vi pr. dags dato en minimums ordrestørrelse på 4.000 kr. inkl. moms ved levering med fragtmand.
Træ er et tungt og volumenfyldende materiale, og fragten udgør en betydelig andel af de samlede omkostninger — særligt ved mindre ordrer. Med en minimumsgrænse sikrer vi, at forholdet mellem fragtpris og ordreværdi hænger bedre sammen, så vi fortsat kan holde vores fragtpriser i et fornuftigt leje.
Minimumsgrænsen gælder kun ved levering. Vælger du afhentning på vores lager i Tirstrup, er der ingen minimumskrav — du er altid velkommen til at hente, uanset ordrestørrelse.
Mindre varer som f.eks skruer, søm eller træbeskyttelse, kan sendes med kurér service og er derfor ikke omfattet af krav til minimum ordrestørrelse.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.