På Aros Savværk har vi to savlinier, begge med båndsave, der giver de savskårne produkter en flot finish. Vi har desuden savlinier til videreforarbejdning.

På savværkerne har vi specialiseret os i Dansk Douglas og Dansk Lærk. Begge røde nåletræer, med lidt forskellige kvaliteter du kan læse mere om her. Vi får Vores Danske Douglas og Danske Lærk fra forskellige skove i midtjylland.

Dansk Douglas er velegnet til det meste, herunder terrassebrædder, lister, beklædning og tømmer. Douglas har en fin lys rød farve, er retvokset og ikke så tilbøjelig til at slå og vride sig.

Dansk Lærk er en mørkere, dybere rød og har tendens til at vride sig. Det er velegnet til beklædning og har en lidt længere holdbarhed end Dansk Douglas.

Udover savværkerne har vi en Kehlelinie til høvling og fræsning. Her producerer vi ganske meget Therm Fyr/Gran og Sibirisk Lærk. Vi laver Terrassebrædder, Facadebeklædning f.eks beklædningslister og facadeprofiler og reglar. Her producerer vi også vores terrassebrædder og lister i Dansk Douglas.

Vi startede Aros Savværk i 2011 som et lille lokalt savværk på Djursland. Siden er vi vokset en hel del, vi producerer ganske meget mere og vi leverer til hele landet.

Det der ikke har ændret sig er, at vi stadig vil være dit lokale savværk. Uanset hvor i landet du bor. Det betyder, at vi gør os vældig umage for at du føler dig godt og personligt behandlet. Så tror vi, at du vender tilbage næste gang du har et projekt…

Med venlig hilsen

Nicolai og Anders

Aros Savværk ApS er PEFC certificeret og køber træ fra ansvarligt drevne skove

Aros Savværk er PEFC certificeret og vi køber vores træ fra ansvarligt drevet skovbrug