20×140 mm. Høvlet bræt i ubehandlet Svensk Gran

Prisinterval: 30,00 kr. til 153,00 kr. inkl. moms

Betalingsmetoder hos Aros Savværk

Brug for hjælp? Ring 42 30 42 56

Beskrivelse

Flot 20×140 mm. høvlet bræt i ubehandlet Svensk Gran der er ovntørret til mellem 14 og 18 % fugtighed. Brættet er høvlet glat på alle fire sider og har skarpe hjørner.

Dette høvlede bræt kan benyttes til diverse afslutninger i forbindelse med vores andre beklædninger i ubehandlet Gran. F.eks til lysninger ved døre og vinduer.

Ønsker du en klassisk 1 på 2 beklædning, men vil gerne have at det fremstår lidt mere skarpt end en klassisk beklædning i ru savskåret træ, kan du benytte dette bræt. Der skal du bruge ca. 8,7 lbm. bræt pr. kvadratmeter.

Skal du bruge vores ubehandlede Gran produkter indendørs, bør de ligge og tørre yderligere i ca. 3 uger (kan være længere i meget fugtige perioder) for at opnå en ensartet fugtighed på ca. 10 %. Dette gøres helst i det rum du skal benytte træet i.

Dette høvlede bræt er lavet i ubehandlet Svensk Gran fra Jämtland og Dalarne i Sverige. Dette område er kendt for deres fantastiske kvalitet af Grantræ. Denne Gran er tætvokset og kommer fra træer der er ca. 80 år gamle. Efter stammerne er savet op, bliver brædderne ovntørret til mellem 14 og 18 % fugtighed.  Ubehandlet Gran kan behandles med gængse træbeskyttelser herunder træolier, trætjære, maling og Sioo:X. En facadebeklædning i Gran er en miljøvenlig og bæredygtig løsning, da vores Gran er helt fri for kemiske tilsætningsstoffer. Vores Svenske Gran er ganske tæt- og retvokset og derfor velegnet til profilbrædder.

Vores Svenske Gran kommer fra ansvarligt drevne skove og er ikke på UICN´s røde liste over truede arter.

*Denne vare kommer i SF US 1-3 sortering. Denne sortering indeholder større knaster, mindre udfaldene døde knaster, harpikslommer mm. Da træ er et naturmateriale, kan der forekomme mindre tørreridser og endeflækker. Alle brædder skal renskæres i begge ender før opsætning. Der må påregnes 5-10 % spild til fraskær og sortering.

**Forventet leveringstid – 2-9 hverdage for vores lagervarer.  For varer der ikke er på lager, er du velkommen til at kontakte os for leveringstid.

Bedst sælgende produkter