Sibirisk Lærk

Larix Sibirica


Image
Image
Image
Image

Sibirisk Lærk er i familie med Dansk Lærk, men vokser meget langsommere pga det koldere klima. Det betyder, at årringene er meget tættere og giver meget større styrke og holdbarhed

Sibirisk Lærk vokser fra det vestlige Rusland og østover helt til Mongoliet og det nordlige Kina. Sibirisk Lærk bliver 20-50 m. højt med en diameter op til ca. 1,2 m.

Vi importerer vores Sibiriske Lærk fra Irkutsk regionen i Rusland. Området producerer store tætvoksede træer, der giver rigtig flotte færdige produkter.

Vi samarbejder med tre forskellige savværker, der alle leverer FSC eller PEFC certificeret træ, hvilket garanterer at træet kommer fra veldrevne skove.

Træet er klassificeret efter den Russiske norm GOST-26002-83 der deler træet op i 5 kvalitetssorteringer, hvor 1 er den bedste og 5 den dårligste. Det er bla. skævhed, antal og størrelse på knaster, revner og harpikslommer, der afgør hvilken sortering et givent stykke træ havner i.

Alle vores produkter i Sibirisk Lærk er den sortering, der kaldes savfaldende 1-4. Dvs. at det træ, der falder i den dårligste kategori (5) er sorteret fra. Resten af træet er en blanding af kvalitet 1, 2, 3 og 4. For detaljer kan hele GOST-26002-83 læses her.

Når vi høvler træet, sorterer vi igen de dårligste fra, for at sikre kontinuerlig høj kvalitet på vores færdige produkter. Mindre høvlefejl kan forekomme på underside/bagside af terrassebrædder og beklædning.

Når man planlægger, at den Sibiriske Lærk skal stå ubehandlet, er det vigtigt at vaske den med en Rodalon opløsning. Dette for at dræbe evt. svampesporer, der ellers risikerer at give sorte plamager af skimmelsvamp på træværket. Denne misfarvning er rent kosmetisk, og reducerer altså ikke træets holdbarhed.

Sibirisk Lærk er ikke på UICN´s røde liste over truede arter